Vi har driblet sæsonen hele vejen til mållinjen!

Den internationale FIFA sæson 21, er nu afsluttet med weekendens FIFA Global Series Playoffs. Med to flotte præstationer til at slutte sæsonen af på, kan hele holdet nu gå på en velfortjent sommerferie. 

Der har i løbet af sæsonen været mange fede kampe og store udviklinger, så vi har her samlet nogle af højdepunkterne for at give jer Tricked Esports FIFA Sæson 21 review.


FIFA eClub World Cup kvalifikationen

Vores rejse startede tilbage i december og januar hvor der blev spillet kvalifikation til verdensmesterskaberne for klubhold og 336 deltog alene i den europæiske kvalifikation. Ved kvalifikationerne var Emil Skifter og Alen Barakovic udtaget som spillere for FIFA Main Holdet, imens Jacob Esholm og Frederik Kruse sad klar som reserver. 

Gennem december og januar blev kvalifikationen til VM for klubhold spillet, og her deltog intet mindre end 336 i den europæiske kvalifikation, hvor vores rejse startede. Andre hold skulle først igennem en pre-qualification for at få adgang til kvalifikationen. Til kvalifikationen var Emil Skifter og Alen Barakovic udtaget som main-spillere med Jacob ‘Esser’ Esholm og Frederik Kruse som reserver.

Vi startede ud i Conference md 23 andre, hvoraf de mest nævneværdige modstandere var Astralis, AC Milan, de spanske mestre fra Dux Gaming og Vitesse Esports som blandt andet huser Levi de Weerd, der endte sæsonen som nummer tre på den europæiske rangliste.

Efter fire uger med intense kampe, endte Tricked på 3. pladsen i den samlede stilling og kvalificerede sig herved til Playoffs. Her kæmpede drengene sig igennem nogle vilde kampe med dygtige modstandere. Dog sluttede deres rejse ved Playoffs på en 3. plads, hvor vi blev slået ud i semifinalen af Astralis. Det blev altså ikke til en plads i hovedturneringen i denne sæson.

“Drengene leverede nogle flotte kampe, og lagde en stor indsats for at spille sig videre. Desværre blev denne sæson ikke vores, men vi ser frem til at gå næste sæson i møde og spille endnu bedre!” - Kent Brylle, Coach for FIFA Main Team


FGS FUT Champions Cup

Løbende i sæsonen er der blevet spillet 5 FUT Champions Cups, som danner den oficielle ranglist. Gennem sæsonen har vi været repræsenteret af 9 spillere som har kvalificeret sig både ved at være verificerede via Weekend League, samt at være blandt spillere med nok FGS point til at deltage. 

Nedenstående forefindes et overblik over de 9 repræsentanter, samt en uddybelse af udvalgte spillere. 

  • Emil Skifter - FGS Ranking: 9 
  • Alen ‘Arrow’ Barakovic - FGS Ranking: 51 
  • Frederik Kruse - FGS Ranking: 59
  • Jacob ‘Esser’ Esholm - FGS Ranking: 65 
  • Lucas ‘Golden’ Guldmann - FGS Ranking: 136 
  • Oliver Høegh - FGS Ranking: 206 
  • Emil Eriksen - FGS Ranking: 592 
  • Janus ‘Minivildand’ Villadsen - FGS Ranking: 724
  • Nicolai Gildberg (academy coach) - FGS Ranking: 606


Emil Skifter:

Skifter har virkelig vist sit talent i de 5 online FUT Champions Cups i løbet af sæsonen. Med hver turnering, voksede hans evner og præstationerne blev bedre. Flere gange var han tæt på at bryde igennem til top 6-placeringen, der giver adgang til EAs Broadcast. Det hele kulminerede i den femte og sidste cup, hvor han kom hele vejen ind i top 6 og dermed var kvalificeret til Broadcast som var det helt store mål, efter at Playoffs pladsen for længst var sikret.

Til Broadcast formåede han at vinde over både Marcuzo fra FCK og Zidane 10 fra Movistar Riders og dermed var han blandt de 3 bedste i Europa til denne turnering. De 5 Cups gav ham en placering som nummer 9 på den europæiske rangliste.


Alen Barakovic:

For Alen var FUT Champions Cups en blandet fornøjelse. Et svingende niveau i egne præstationer, kombineret med evigt hårde lodtrækninger i bracket gjorde det svært for Alen at samle de point som var nødvendige til Playoffs. 

Med hårdt arbejde og en god forberedelse til den sidste kvalifikation, vendte det heldigvis og det lykkedes for Alen med en nærmest umulig mission. Arrow slog den ene store stjerne efter den anden og formåede at spille sig helt ind i den europæiske top 8 i turnering, hvilket betød at han sprang mere end 50 pladser op ad ranglisten og placerede sig som nummer 51, og sikrede sig en plads til Playoffs. Sammen med Skifters kvalifikation betød dette, at vi for første gang i Tricked Esports historie havde hele to spillere med til FIFA Global Series Playoffs.

Frederik Kruse:

Frederik Kruse startede sin blot 2. internationale sæson ud med et brag i Tricked-trøjen og spillede de første to FUT Champions Cups hos os, inden hans rejse gik videre til FC Nordsjælland, hvor han også spillede flere kampe i sæson 6 af eSuperligaen. Med en plads i top 49 i den første cup og derefter en plads i top 97 i den næste, lå Kruse godt i Playoffs, men efter skiftet gled han desværre lige akkurat ud af de adgangsgivende pladser og sluttede sæsonen af som nummer 59 i Europa. Med den placering var han den 7. bedste dansker på Playstation, internationalt i år.

Lukas Guldmann:

Denne sæson var Lukas’ første internationale sæson. På trods af en svær start, hvor han ikke kvalificerede sig til den første FUT Champions Cup, formåede det stadig at blive en mindeværdig sæson for Lukas. Med en 30-0 i Weekend League og dermed lige akkurat point nok til at få adgang, var han klar til sin internationale debut i FUT Champions Cup 2. Her viste han for alvor sit værd for første gang siden han blev signet via Tricked Scouting Grounds, 3 måneder forinden. I første runde slog han den dygtige Inter Milan-spiller Manoel Neto og i anden runde var det Getafes Raneistas der måtte lide nederlag til Lukas. Dette sikrede ham point nok til resten af årets FUT Champions Cups. Herfra gik det kun én vej og efter 3 flotte præstationer i kvalifikationerne, sluttede Golden sin første sæson af som nummer 136 på den europæiske rangliste. En flot start på en lovende karriere.

FIFA Global Series Playoffs

Efter nogle stærke præstationer i FIFA eClub World Cup, var drengene mere end klar til sæsonens største udfordring. 

Målet vi satte for denne sæson var at Tricked Esport skulle være repræsenteret i FIFA Global Series Playoffs, hvor kun de 64 bedste spillere i Europa får lov at deltage. Her satte vi også vores præg, hvor vi ikke kun havde én, men to spillere med i turneringen.

“Det var jo vildt at have hele to spillere med ind i turneringen, og så blev det endda endnu bedre, da de landede blandt de top 32!” - Kent Brylle, Coach for FIFA Main Team.

Efter at have spillet sig varme blandt de 64 bedste i Europa, formåede både Emil Skifter og Alen Barakovic at avancere sig fra Swiss-runderne med en 3-2 score på hver sin konsol, og dermed kvalificere sig blandt de 32 bedste spillere, og videre i VM Playoffs.

Emil Skifter var den første der lagde ud til Playoffs. Her kom han stærkt fra start, og tog blandt andet sejren over FIFAens all time bedste spiller (GOAT) Tekkz fra Fnatic, samt den svenske BorasLegend, portugisiske Diogo og NIPs Ollelito som endte sæsonen øverst på ranglisten. Dog mødte han flere stærke modstandere og endte som nummer 9-12, blot en sejr fra at kvalificere sig til VM.

Alen Barakovic leverede også nogle fede kampe og lagde ud med at slå nummer 15 i Europa, Er_Caccia. Derudover tog han også sejren over Mads Skibsted fra AaB og stefano Pinna fra KRC Genks, som stod i VM-finalen tilbage i 2018. Selvom han spillede tæt, mødte han desværre også sit match, og måtte vinke farvel til VM med blot to sejre for lidt. 

“Det endte altså med at være en begivenhedsrig international FIFA-sæson, hvor vi endte med at indfri vores helt store mål og endda fik flere store præstationer fra vores talenter. Selvom VM ikke helt var der denne sæson, står vi stadig tilbage med en sæson som har været den bedste siden introduktionen af FIFA Ultimate Team og glæder os derfor til den næste sæson.” - Kent Brylle, Coach for FIFA Main Team
















FacebookTwitterInstagramyoutube
Copyright © Tricked.dk ApS - All rights reserved 2012-2019 - Support: support@tricked.dkTerms and conditions / Privacy policy / Cookies - CVR: 37590045