Det fik vi virkelig syn for sagen i søndags.
Her havde CSGO holdet to store kampe på programmet.
I et måske lidt for tæt program.
CSGO-holdet havde nemlig præcis 3 timer til at lukke GOCL Grand Final Bo5, før Astralis ventede kl. 16.00 sharp.
Allerede kl. 13.00 sad IceBerg og Co. klar på serveren til at spille om hele 25.000$ i Epic GOCL Season 2 Grand Final.
Turneringen skulle spille med ryggen mod muren, efter et nederlag i første runde, der sendte gutterne den lange tur i Lower bracket. Et sejt træk – med 4 sejre i hug lykkedes, og dermed var vi klar til Grand Final, der skulle afgøres i bedst af fem maps – med et lille men: De bulgarske skarprettere, som kom fra upper bracket, havde den lille fordel at starte 1-0 i finalen.
Det skulle vise sig at have en vis betydning, for sjældent har en Bo5 været mere uheldigt timet. Da kampens stilling er 2-2 står vi med et problem: tiden er knap.
Astralis venter i CCT North Europe turneringen kl. 16.00. Og vi skal stå på serveren til tiden, af turneringsstrukturelle årsager.
Konklusionen er desværre klar: Vi må ”forfeite” sidste og 5. map – og i sidste ende tabe finalen 2-3 til bulgarske 500, for at stå klar til næste kamp, hvor mægtige Astralis ventede.
En fesen afslutning på en ellers drabeligt spændende kamp, hvor vi må tage os til takke med en ellers flot 2. plads og 12.500$ i præmiepenge.
Lige rundt om hjørnet ventede Astralis kl. 16.00, hvor et Tricked-hold, der måske var en smule møre efter 4 maps, nu skulle skyde om kap mod stjerne-paraden, med dev1ce tilbage på AWP'en i lineuppet.
Turneringen var CCT North Europe Series 2 Playoffs.
Astralis blev budt op til dans på hademappet Mirage
Kampen startede på Mirage, der ellers ikke kan siges at være en hjemmebane for Tricked. På mappet har drengene lige nu en sejr-statistik på 50%. Og det er sjældent imod hold fra Astralis’ liga, holdet har taget sejren.
Kønt startede det heller ikke. Hele 8 runder skulle der gå før Tricked-gutterne tog skeen i den anden hånd og meldte sig ind i kampen ved at vinde deres første runde ført an af et suverænt clutch af kwezz:
Herfra blev Astralis alligevel budt op til en heftig omgang Mirage-tango, hvor begge hold dominerede på terrorist-siden. Og efter den første runde endelig kom i hus, så lykkedes det at få 4 mere til stillingen 10-5 til Astralis.
Helt spændende blev det til sidst, da holdet spillede en fantastisk T-side, og tog hele 9 runder, men desværre én runde for lidt, hvorfor stillingen ender 16-14 på Mirage til Xyp9x og stjernerne.
Næste map var Nuke, som var Trickeds udvalgte, og her blev kampen desværre anderledes ensidig.
Vi startede ellers udmærket på T-siden, hvor vi hev 6 runder hjem, hvilket i mange tilfælde kan være en godkendt stilling, taget Nuke’s favorisering af CT i betragtning.
Men her måtte vi så også sande, at det var overmagten, vi mødte. Som CT gik det pludeligt stærkt, og kun 2 runder rigere stod stillingen pludseligt 7-2 til Astralis og dermed samlet 16-8.
To gange nederlag og turneringsexit på en enkel dag. Sådan kan det jo gå.
Meget kan man sige om dagens begivenheder og forløb. Men kedeligt kan man ikke kalde det.