I august 2022 blev 5 unge Fortnite-talenter offentliggjort som det nye Academy-hold.
Siden har de trænet løs og taget store skridt hver især.
Nu er der igen en åbning for vores unge ambitiøse og dedikerede Fortnite-spillere, der har mod på en sjov udfordring og på at træne på højt niveau med en af Danmarks bedste Fortnite-trænere.
På søndag mødes de mest ambitiøse Fortnite-spillere fra Tricked Esport Club og skolerne for at dyste om plads på Academy-holdet, der trænes af headcoach Niclas 'kejseR' Guldbæk.
Det hele sker til Scouting Grounds, som afholdes søndag d. 15. januar.
Her får de unge spillere sjove og udfordrende øvelser, challenges og spiller kampe - mens de erfarne coaches fra Tricked Esport undervejs er med på sidelinien - herunder kejseR, der er en af de mest vindende Fortnite spillere i Danmark.
Her kan spillerne vinde plads på Academy-holdet - et talent-hold for de dygtigste. Flere af deltagerne til sommerens Scouting Grounds er med igen til endnu en omgang sjov dyst.
På Academy-holdet træner de hver uge med coach Niclas 'kejseR' Guldbæk - både online og i esport-centret i Søborg - og tager store skridt i deres udvikling som spillere.
Alle de talentfulde spillere går til Fortnite i Tricked i forvejen eller på en af skolerne, hvor Tricked står for esport-undervisningen.
"Jeg glæder mig altid til Scouting Grounds. Til at se talenterne og se deres udvikling de seneste par måneder fra sidste omgang Scouting Grounds. Jeg forventer at de gør deres bedste og virkelig har gå-på-mod, så bliver det en hyggelig dag, hvor vi skal lave en masse forskellige øvelser, som viser deres individuelle fokusområder.
"Akademi-holdet vil kunne give spillerene et stort skub i den rigtige retning i deres kompetitive karriere i Fortnite. Godt sammenhold, god indbyrdes konkurrence, en masse udvikling og selvfølgelig også en masse sjov."
"Jeg forventer en spændende dag, hvor de unge kandidater vil gøre alt hvad de kan for at vise deres evner og hvorfor de har fortjent en plads på vores academy hold." siger Asger Ravn Nissen
"De er alle dygtige og engagerede unge mennesker, der har været en del af Tricked i længere tid og nu spiller på vores ekspert-hold. Med academy-holdet, hvor kejseR er træner, har de mulighed for at tage et ekstra skridt i deres udvikling og få endnu mere intensiv og fokuseret træning sammen med andre dygtige talenter" slutter Asger Ravn Nissen.
Skriv dig op til vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at fås nys om, når der sker nyt i Tricked Esport.