Ny Scouting Grounds i Fortnite

18 Fortnite-talenter. 5 Academy spots.

En ny omgang Scouting Grounds er lige på trapperne.

Søndag d. 27. februar åbner vinduet til at blive en del af Tricked's Academy Team i Fortnite.

Med andre ord en sjælden chance for at tage sit esport-talent til det næste niveau.

På dagen har de Fortnite-ansvarlige håndplukkket de dygtigste spillere og de spillere, som viser en eksemplarisk mentalitet og modenhed i træningen til daglig, fra Tricked Esport Club og fra Tricked skolerne.

En plads på Academy Team betyder bl.a.ugentlige træninger på Academy-holdet, coaching med headcoach Niclas' kejseR' Guldbæk og kompetetive turneringsdeltagelser.

Se med LIVE: Vi streamer Scouting Grounds med sjove gæster og vores dygtige Fortnite-træner i Tricked Esport Club, Cornelius Garff Davidsen, som vært på dagen. Se med på vores twitch kanal allerede fra kl. 10.00 på https://www.twitch.tv/trickedesport

Headcoach og sportspsykolog er lederne og talentspejdere til Scouting Grounds

I december blev Niclas 'kejseR' Guldbæk ansat som headcoach og talentscout for Fortnite i Tricked.

Siden da er der altså blevet lagt geniale planer for Scouting Grounds i Fortnite-afdelingen.

Nu lægges de første sten til hans hold, når vi besætter Academy-holdet i bedste Tricked stil: starter med det rå talent og udvikler dem til topspillere - klar til den professionelle scene.

På dagen vil også Tricked's sportspsykolog og performance manager Asger Ravn Nissen, der også arbejder i Brøndby Esport, være med til at udvælge de 5 Academy-talenter.

Scouting Grounds afholdes søndag d. 27. februar i esport-centeret i Søborg.

Niclas 'kejseR' Guldbæk, headcoach i Tricked Fortnite PRO: "Ser frem til hvilke typer talenter, der dukker op"

"Jeg ser utrolig meget frem til at se, hvilke typer talenter der dukker op, som vi kan arbejde videre med. De kan jo blive de næste stjerner med den rette hjælp og arbejdsindsats, og det er mega spændende" siger Niclas 'kejseR' Guldbæk

"Dem, der bliver valgt og bliver en del af Tricked kan se frem til at mega godt sammenhold her i Tricked. Og de kan se frem til at udvikle sig, og blive bedre hver dag.  Med den rette arbejdsindsats og mentalitet kan vi udrette store ting sammen" slutter Niclas 'kejseR' Guldbæk

Asger Ravn Nissen, Performance manager i Tricked Esport: "Mange enormt dedikerede og dygtigere spillere"

"Jeg ser meget frem til at vi kan tilbyde vores TEC- og skolemedlemmer chancen for at blive udvalgt til vores nye Academy-hold. Vi har mange enormt dedikerede og dygtigere spillere - derfor er det fedt, at de nu får muligheden for at kunne tage det næste skridt i deres udvikling" siger Asger Ravn Nissen.
"På dagen vil vi vurdere deltagerne på deres spilmæssige niveau, men derudover også meget på andre faktorer. Min rolle på dagen bliver for eksempel at kigge efter spillernes evne til at kommunikere med de andre på dagen, deres ageren in- og outgame samt vurdere deres generelle motivation og mål for deres esport" fortsætter Asger Ravn Nissen.
"Vores mål er i sidste ende at bygge et af de bedste talentudviklingsmiljøer inden for Fortnite og her er det essentielt at have de helt rigtige talenter med, der besidder det spiltekniske såvel som det menneskelige" slutter Asger Ravn Nissen.

Om Scouting Grounds

Hvis man udmærker sig niveaumæssigt på Talenthold og skolehold og efterlever de rette værdier/parametre, kan man blive indstillet af træneren - og derigennem få tilbuddet om at komme med til Scouting Grounds.

Her vil vores trænere fra Academy Teams og U-hold vurderer spillerne gennem en række in-game spilsituationer.

Til Scouting Grounds vægtes evnerne foran skærmen, tidligere præstationer i kamp og til træning, sammen med de menneskelige aspekter.

De mest egnede får tilbudt en talentkontrakt på et af vores Academy Teams eller U-hold.

Written by

Markus Macholm Müller
Head of Communication
mmm@tricked.dk
Follow on Twitter
Copyright © Tricked.dk ApS - All rights reserved 2012-2022 - Support: support@tricked.dkTerms and conditions / Privacy policy / Cookies - CVR: 38716972
Rosenkæret 22A, st. - 2860 Søborg
Support
info@tricked.dk
91 11 11 11
Copyright © Tricked.dk ApS - All rights reserved 2012 - 2022
CVR: 38716972
Rosenkæret 22A, st. - 2860 Søborg