Tricked Esport ansætter Sofus Bynge som ny specialkonsulent

3. maj 2022

Tricked Esport styrker fra maj måned de indre linjer med en rutineret herre fra esport-branchen.

Her starter Sofus Bynge som specialkonsulent i Tricked Esport, med ansvar for samarbejde på tværs af esportens voksende økosystem.

Sofus Bynge har tidligere siddet i bestyrelsen i Esport Danmark og senest fungeret som områdechef for skole og uddannelses-området samme sted.

Han er derfor en stærk profil til at styrke Tricked Esports organisation og udvikling.

Sofus Bynge: "Glæder mig til at se, hvordan vi kan samarbejde på tværs af alle aktører på esportscenen"

"Tricked har enormt godt fat i skolerne, og de ligger inde med en masse best-practice viden, som uden tvivl kan komme alle niveauer af esporten til gode. Så jeg glæder mig enormt meget til at se, hvordan vi kan samarbejde på tværs af alle de interessanter og aktører, der har meldt deres ankomst på den danske esportscene" siger Sofus Bynge.

Victor Bruun de Neergaard, COO i Tricked Esport:

"Sofus er et velkendt navn i dansk esport, og har gennem det sidste halvandet år hos Esport Danmark fået et unikt indblik i branchen som helhed. Vi glæder os til at kunne give Sofus Bynge en platform i Tricked, hvor han kan bidrage til den positive udvikling indenfor samarbejder på tværs af forbund, kommuner og institutioner" siger Victor Bruun de Neergaard, COO i Tricked Esport.

Fortid i HYDR esport

Helt ny i Tricked-regi er Sofus Bynge ikke. Han har nemlig en fortid i HYDR esport, som Tricked fusionerede med i 2021, hvor han arbejdede med udvikling af undervisningskoncepter, events og uddannelse af esport-trænere indtil 2020.

Written by

Markus Macholm Müller
Head of Communication
mmm@tricked.dk
Follow on Twitter
Copyright © Tricked.dk ApS - All rights reserved 2012-2022 - Support: support@tricked.dkTerms and conditions / Privacy policy / Cookies - CVR: 38716972
Rosenkæret 22A, st. - 2860 Søborg
Support
info@tricked.dk
91 11 11 11
Copyright © Tricked.dk ApS - All rights reserved 2012 - 2022
CVR: 38716972
Rosenkæret 22A, st. - 2860 Søborg