TRICKED HAR FÅET NYT VÅBEN TIL TALENTUDVIKLING

Hos Tricked har vi endnu en gang hævet vores game og er glade for at kunne introducere Kenneth og Mikkel, som skal være med til at hjælpe både vores spillere, men også Tricked som helhed, med at afdække nyt potentiale og skabe større flow på flere niveauer. 


Kenneth agerer som mentaltræner, hvor han hjælper både de individuelle spillere, men også holdet over mentale blokader, hvorigennem teamworket og kommunikationen styrkes mellem spillerne. Samtidig opnår spillerne også værktøjer til personlig udvikling gennem individuelle samtaler, som er baseret på spillerens personlige værdier og kompetencer.

Kenneth blev gennem sin egen passion for blandt andet Counter Strike, drevet imod Tricked, hvor han nu i dag er fuldt integreret og en vigtig kontakt for spillere og coaches til at spare med og lære fra.

I arbejdet med Kenneth er målet at føre spillerne tættere på en forståelse af sig selv og hinanden, samt baglandet i Tricked Esport, og herved ikke blot styrke holdene, men hele virksomheden. 


Det er dog vigtigt at huske at det psykiske ikke er komplet uden at det fysiske kan følge med. Derfor har vi også glædet os til at introducere Mikkel. 


Mikkel er fysioterapeut og har allerede aktivt fungeret som konsulent for Tricked i et halvt år, hvor både trænere og coaches har sparret med ham om både det fysiske og mentale aspekt af bevægelse, smerter og meget mere. I samarbejdet med Mikkel har vi i højere grad bragt kropsbevidsthed og bevægelse der er med til at fremme optimal spille evne, ind i Esportslokalet. Herigennem uddannes vores trænere blandt andet i lege og bevægelsesteknikker der kan bruges til skolehold, såvel som vores professionelle spillere. Både spillere og coaches lærer om træning, skadesforebyggelse og behandling, imens de får hjælp til at designe træningsplaner, kost og meget mere. 

Mikkel bringer et mere unikt syn på sammenhængen mellem skader, smerter og behandling, som har været med til at åbne døren for nye behandlingsmuligheder, der gør spillerne og trænerne mere selvhjulpne og selvbestemmende, og vi glæder os til at lære mere. 

I fremtiden vil Mikkel også være med til at besøge skoler, bootcamps, træningslejre og LAN parties, hvor han vil bringe en ny dimension af kropslig rådgivning ind i Esport.


Begge er allerede godt i gang med at hjælpe spillerne, holdene og Tricked til næste skridt i udviklingen af talenter. Blandt andet har de deltaget i Tricked hyttetur, hvor de har holdt foredrag og workshops der har fremmet fællesskab, forståelse og fælles retning. 


Vi glæder til at se hvor langt det nye “våbenarsenal” kan tage Tricked, og særligt vores spillere i deres udvikling og performance som hold, og som individer. 


Written by

Martin Eckhaus
Uddannelseschef
martin@tricked.dk
Follow on Twitter
FacebookTwitterInstagramyoutube
Copyright © Tricked.dk ApS - All rights reserved 2012-2019 - Support: support@tricked.dkTerms and conditions / Privacy policy / Cookies - CVR: 37590045