Tricked kan nu afdække flere talenter og udnytte det fulde potentiale

Vi har fået en ny spiller på banen, og i samarbejde med Talents Unlimited, har vi fået mulighed for at afdække endnu flere talenter både hos spillere, såvel som coaches og Tricked som helhed. 


Dette gøres igennem Talents Unlimiteds personlighedstest TT38-Talenttesten. En test der er særligt designet til at afdække individets talenter og det relative styrkeforhold imellem disse. 


Ved at afdække talenter, opnås der en større selvforståelse og selvindsigt hvilket hjælper med at genkende og frembringe det fulde potentiale ved vores spillere og dermed også på holdet. Ved at spillerne kender sig selv bedre, og har kendskab til hvad der får dem til at føle succes, kan de også bedre tage denne viden med på holdet og finde ud af hvad der skaber succes for dem som helhed. 


Optimering af team-arbejdet gennem indsigt i spillernes samt coaches talenter, giver os mulighed for at tilrettelægge hvordan netop individet, såvel som teamet, bedst understøttes og guides så de kan frembringe det fulde potentiale i sig selv og i hinanden. Herigennem forventer vi ikke blot at de opnår en bedre performance, men også en bedre og stærkere dynamik på holdene, hvor de gennem indsigt i hinanden kan udvikle sig, ikke kun på den professionelle, men særligt også på det personlige niveau.


Vi har allerede nu påbegyndt tests på udvalgte coaches og medarbejdere, men glæder os til at få mulighed for at teste flere af vores spillere og ansatte, afdække deres talenter, og få indsigt i hvordan de får endnu et skub til at udvikle og benytte deres potentiale. 


Vi har allerede i skrivende stund, hos Tricked to certificerede medarbejdere, der kan teste og vurdere spillere, coaches og medarbejdere i TT38-talentesten. Her er der tale om uddannelseschef Martin Eckhaus og mentaltræner Kenneth Bo Jensen. 

Vi glæder os til at tage skridtet videre til bedre forståelse af vores spillere og coaches, og kunne følge dem til det næste niveau i deres udvikling som professionelle Esportsatleter.


FacebookTwitterInstagramyoutube
Copyright © Tricked.dk ApS - All rights reserved 2012-2019 - Support: support@tricked.dkTerms and conditions / Privacy policy / Cookies - CVR: 37590045