Tricked Goes Candy Crush: Fænomenet J3TTE signet til ny PRO-afdeling i mobilspil

København | Aarhus – 1. april 2022

TRICKED GOES CANDY CRUSH!

En ny æra i esport starter i dag.

Tricked Esport skriver kontrakt med Candy Crush-fænomenet Jette "J3TTE" Nielsen.

Dermed starter Tricked en ny rejse indenfor professionel mobil-spil, hvor Candy Crush er en brancheførende spiltitel.

93 millioner gamere tager ikke fejl

Med signingen af Candy Crush-fænomenet træder Tricked Esport også ind i en spiltitel, der flittigt spilles af over 93 millioner gamere på sofaer og i lænestole verden over. Et gigantisk community og en branche i vækst.

Jette "J3TTE" Nielsen: Kan tage mit Candy Crush til et endnu vildere niveau

"Nu har jeg grindet i mange år, så det er fantastisk at kunne gå pro. Nu skal vi ud i verden og give den gas. Med Tricked Esport får jeg et professionelt setup, der virkelig kan tage mit Candy Crush til et endnu vildere niveau" fortæller Jette "J3TTE" Nielsen.

Jette "J3TTE" Nielsen: Candy Crush er en livsstil

"Lige nu går mange spillere i smug og dyrker deres passion for Candy Crush og det er ærgerligt. Candy Crush er en livsstil, hvor få ting slår følelsen af at dominere et level med en vild combo, mens man ser et afsnit Hammerslag på sofaen" slutter Jette "J3TTE" Nielsen.

Morten Høj Jensen, Tricked Esport: Once in a lifetime chance at signe J3TTE

"Vi har længe været lune på mobil-spil og Candy Crush, og nu har vi signet en spiller fra den øverste hylde i J3TTE. En once in a lifetime chance, som vi måtte gribe da den opstod. Vi kan ikke få en bedre start på Candy Crush scenen og vi ser frem til at spille med om de største godbidder i Candy Crush fremover." siger Morten Høj Jensen

Written by

Markus Macholm Müller
Head of Communication
mmm@tricked.dk
Follow on Twitter
Copyright © Tricked.dk ApS - All rights reserved 2012-2022 - Support: support@tricked.dkTerms and conditions / Privacy policy / Cookies - CVR: 38716972
Rosenkæret 22A, st. - 2860 Søborg
Support
info@tricked.dk
91 11 11 11
Copyright © Tricked.dk ApS - All rights reserved 2012 - 2022
CVR: 38716972
Rosenkæret 22A, st. - 2860 Søborg