Velkommen på Academy til JOOP, qtr1x, Skyboy, Traxion og Cracky

Tricked Esport Club
Uddannelse
Pro
November 4, 2022

Stor spilleglæde, motivation og modenhed

Det er nogle af de væsenligste fælles træk for Fortnite-spillerne Astrid, Joachim, Nikolaj, Christoffer og August.

Det står klart efter en vellykket omgang Scouting Grounds med Fortnite, afholdt i esport-centret i Søborg, hvor de fem spillere kæmpede sig til en plads på Academy-holdet.

Skal træne med en af de største træner-kapaciteter i Danmark

Hver uge skal Academy-holdet nu træne og spille sammen, deltage i turneringer under Tricked-logoet, og blive coachet målrettet mod at udvikle deres talenter i et positivt esport-miljø.

Bag spillerne, træningen og Academy-programmet står vores headcoach Niclas’ kejseR’ Guldbæk, som selv er 6x FNCS deltager (Fortnite’s svar på Champions League). En af de største træner-kapaciteter vi har indenfor Fortnite i Danmark.

Og som en lille bonus: når du spiller dig på et Academy-hold, skal du ikke betale for din træning mere, hvis du kommer fra Fortnite-undervisning i Tricked Esport Club.

Niclas 'kejseR' Guldbæk: Elsker at arbejde med talenter, der har så sindsygt højt drive

"Jeg ser utrolig meget talent og potentiale i spillerne, som har formået at udvikle sig markant de seneste par måneder. Tror de kan nå rigtig langt, hvis de fortsat putter hårdt arbejde og vedligeholder deres ildvarme motivation" siger Fortnite coach Niclas 'kejseR' Guldbæk.

"Jeg elsker at arbejde med de her talenter, der har så sindssyg høj drive til konstant at ville udvikle og forbedre sig. Det kun et spørgsmål om tid, før de begynder og kvalificere sig til de helt store turneringer" slutter Fortnite coach Niclas 'kejseR' Guldbæk.

Vejen til Academy går gennem de årlige Scouting Grounds-dage

Her inviteres de mest dedikerede og motiverede spillere til at spille sig til en plads på Academy-holdet.

Alle spillernes mekaniske og tekniske niveau er tårnhøjt. Derfor er det lige så meget de menneskelige egenskaber, der er i centrum.

Gennem øvelser, en-mod-en udfordringer og personlige samtaler, vurderes spillerne om de har modenheden og motivationen, som gør dem klar til en Academy-plads.

Et nøglehul til Fortnite på højeste niveau

Tusindvis af unge spiller til dagligt Fortnite og drømmer om at tage det næste skridt.

Spille Elite Cups. Cash Cups hver uge. Kvalificere sig til de helt store FNCS-turneringer. Stor prestige. Meget konkurrence. Og mange penge er på spil for deltagerne.

Her er vores Academy-hold den perfekte mulighed for unge talenter. Her får de et positivt og sundt miljø at spille i. Med fokus på modenhed og på at gøre glæden ved spillet til noget lærerigt.  

Alt sammen igennem målrettet træning, gennem arbejde med præstationsværktøjer og ved at arbejde med alle eksperternes tips og tricks.

På den måde bliver spilletiden til kvalitetstid for de unge mennesker, der i forvejen bruger mange timer på at blive dygtige og konkurrere i Fortnite.

Nyhed: Duo’er med to Tricked-spillere

Som noget nyt i Fortnite-verdenen gør vi op med den typiske Duo model, hvor du spiller på hold og konkurrerer i turneringer med en spiller fra en helt anden organisation.

Fra og med i dag går vi forrest med et nyt tiltag: Duo-hold med to spillere fra samme organisation, med samme træner. Som kan øve sig sammen, vokse og konkurrere sammen.

Cracky og Skyboy spiller Duo sammen, som de ses her nedenfor.

Det samme gælder JOOP og qtr1x, der skal spille Duo sammen.

Traxion fortsætter med en Duo-makker, som ikke er med på Academy-holdet.

Et nybrud i Fortnite-scenen, som vi er meget spændte på at følge.

Nye og velkendte ansigter på Academy

Academy holdet er sund blanding af ny energi, kombineret med kontinuerlig udvikling og rød tråd på holdet.

Tre af spillerne er nye ansigter i Tricked Esport. Og to spillere fortsætter fra det forhenværende Academy-hold, nemlig Traxion og Skyboy.

Fælles for dem alle er, at de har gået til Fortnite-undervisning og træning i enten Tricked Esport Club, eller på en af Tricked-skolerne, hvor esport og Fortnite har været et fag eller mulig tilvalg for eleverne.

Tricked Academy-holdet består nu af de fem unge Fortnite-stjerneskud:

@TraxionVFX - Christoffer "Traxion" Tingstrup

@SkyboyFNXD - Nikolaj "Skyboy" Helleskov

@Cracky_FNBR - August "Cracky" Eriksen

@DueKongsbach - Joachim "JOOP" Kongsbach-Bjerregaard

@LuckzyHighligh1 - Astrid "qtr1x" Munk

Læs mere om Tricked Esport Club, hvor du kan gå til Fortnite, CSGO, Minecraft, Valorant, Overwatch og League of Legends.

Læs mere om skolerne, vi samarbejder med, hvor du kan få esport på skoleskemaet i hele Danmark.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Written by

Markus Macholm Müller
Head of Communications
mmm@tricked.dk
Follow on Twitter
Copyright © Tricked.dk ApS - All rights reserved 2012-2022 - Support: support@tricked.dkTerms and conditions / Privacy policy / Cookies - CVR: 38716972
Rosenkæret 22A, st. - 2860 Søborg
Support
info@tricked.dk
91 11 11 11
Copyright © Tricked.dk ApS - All rights reserved 2012 - 2022
CVR: 38716972
Rosenkæret 22A, st. - 2860 Søborg