Du har lyst til teambaserede spil som CSGO, og deltage i online turneringer sammen med andre. Det kan være, du har indsigt i at streame og kan hjælpe til på vores twitchkanal, eller en af serverne med CSGO og Discord Vi deltager i NPF LAN, ODINCON, og lignende esports events. bådr piger og drenge er velkomne i vores gamerlokale.
Du vil samtidig gerne fordybe dig med det digitale arbejde på computer, samt finde ud af om du er interesseret i ex.: grafik og billedbehandling, fotos og kommunikation, hardware og IT, og teknologi og programmering.
Lyder det godt, så er vi parat med et afvekslende skoleår til lige netop dig.
10. klasses fag
Samarbejdet mellem UngOdense og Syddansk Erhvervsskole, giver dig mulighed for at kombinere din interesse for computerverdenen med de obligatoriske fag i 10. klasse. Du får dansk, engelsk og matematik på 10. klasseniveau og afslutter året med 10. klasses prøve i disse fag. Samtidig gennemfører du grundforløb 1 på erhvervsskolen. Altså 2 papirer på en gang. Efter skoleåret kan du søge videre, på lige fod med alle andre 10. klasser. Alt dette hjælper vi dig med at finde ud af.